Kunstnerne

Kunstner beskrivelse

Jens Veggerby fortæller:
- Hos Galleri Veggerby lægger vi vægt på at vise danske navne, både de forholdsvist nyetablerede og de allerede velestimerede i branchen.

Vi har også fokus på internationale navne, som er forholdsvis ukendte i Danmark, men store i udlandet. På denne måde balancerer galleriet mellem det velkendte og det fornyende. Derved giver vi den kunstinteresserede trygge og stimulerende - og alligevel udfordrende og nytænkende - rammer til forståelse og erhvervelse af den samtidskunst, som galleriet har specialiseret sig i.

Galleriet har en række faste kunstnere tilknyttet, men arbejder også sammen i ad hoc opgaver med andre kunstnere, ligesom vi løbede har vores featured værker – særligt interessante værker af skiftende og ikke-tilknyttede kunstnere.