Louise Hindsgavl

Louise Hindsgavl

Nye værker af Louise Hindsgavl.

Det er med stolthed at galleriet igen kan præsentere nye værker af Louise Hindsgavl. Galleriet er desuden blevet ene om at repræsentere Louise Hindsgavl i København.

Louise Hindsgavl har altid vakt opsigt med sine figurative keramiske opsatser. Hun har brudt med flere generationers opfattelse med hensyn til motiv og tema, tænkelige og utænkelige regler for hvad man gør og ikke gør. Hendes porcelænsfigurer er fulde af vold, lemlæstelser, obskøniteter, tilsat en særdeles grovkornet humor. Alt sammen skabt i porcelæn som man normalt forbinder med sødladne rokokohyrdinder, elskværdige gråspurve og bondepiger i folkedragt.

”Det er de færreste der præcist kan sige hvornår de blev født som kunstner. Og det er endnu færre for hvem fødslen indtraf, da en uniformeret hund tog en enhjørning bagfra. Men sådan var det med Louise Hindsgavl.
Det er helt bevist at jeg omtaler Hindsgavl som kunster og ikke keramiker. For det er kunstner hun er, først og fremmest. Selvfølgelig mestre Hindsgavl også håndværket der kræves, for at skabe skulptere i porcelæn, men det er netop på grund af hendes værkers kunstneriske kvaliteter at de skiller sig så markant ud fra den danske tradition.
Der findes sikkert mennesker der syntes at Louise går for tæt på. Også selvom hun gør det i uskyldshvid porcelæn og med masser af afvæbnende humor. Der findes sår, der altid kun venter på at springe op og som Hindsgavl selv pointere, så har den, der ønsker der ønsker sig at flygte, næppe fundet en egnet flugtvej via hendes værker. Hun måtte endda overtræde sine egne grænser, før hunden kunne få enhjørningen. For den er jo sjofel. Ikke pornografisk, men sjofel – og sjov. Og det er præcis da hun gik grænsen, sin egen grænse at hun fødtes som kunstner. ”
Trine Ross, uddrag af artiklen Power porcelæn.