Kortlægning kort fortalt

Hvis du på forhånd ved noget om geodata, vil du vide, at det er meget mere end geografi og kortdata – og søger man om emnet geodata på internettet kan man finde en stor mængde information om det.

Geodata er ifølge Wikipedia “en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden også kaldet rumlig information“. I dag benyttes begrebet primært om geografisk information der er elektronisk tilgængeligt. Og hvor det tidligere typisk var offentlige myndigheder, universiteter, kortlægningsfirmaer og ledningsejere (eksempelvis energi-, tele- og vandforsynings-selskaber) der lå inde med geodata, så er det idag GIS-software (Geografisk Informations System) der er blevet mere og mere udbredt de senere såvel hos offentlige myndigheder, private firmaer og private.

Alligevel er det helt sikkert ordet kortlægning, som de fleste mennesker kender noget til – ikke ordet geodata. Og kortlægning er også i denne sammenhæng – kort fortalt – en afklaring af detaljer.

Kortlægning får styr på detaljerne

Man udfører kortlægning til en lang række formål, eksempelvis hvis Silkeborg Kommune har planer om at udstykke nye parcel- eller sommerhuse eller hvis en anden myndighed har planer om at etablere (eller ændre eksisterende) fjernvarme- eller naturgasrør, vandforsyning, spildevandsrør, men det kan også være forskellige andre former for kabelføring, herunder stærkstrøm og tele- eller datakabler.

Uanset hvilket af ovennævnte forhold, der arbejdes med, er der behov for at udføre en kortlægning, for eksempelvis at få afklaret ejerforhold, skellinjer, registreret placeringen af eksisterende ledninger og kabelføring mv.

Ved etablering af nye ledninger handler det om at få afklaret ejerforhold til grunde, hvor man tænker placeret de nye ledninger, således at man kan indlede forhandlinger med grundejeren om vilkårene for at lægge ledninger på dennes jord.  Kan man ikke nå til en løsning, vil man ofte ekspropriere jorden.

Blev du lidt klogere, er jeg glad 🙂

Gry Svendsen